Lån/lej hal eller mødelokale
Foreninger godkendt under folkeoplysningsloven kan få lov til uden betaling at låne lokaler til foreningsaktiviteter. Virksomheder og andre kan leje lokaler hos os.
Haller, mødelokaler og andre lokaler
Hallen er meget fleksibel, så der er mulighed for at opdele den i sektioner og indrette mange forskellige rum til for eksempel auditorium, foredrag, møder, kongresser, koncerter, udstillinger, messer og meget mere.
Opdelingsmuligheden gør det muligt at udnytte det meget gode udsyn fra stolerækkerne i forbindelse med store forsamlinger og til mange andre formål end sportsarrangementer alene.
Fakta om Hal A:
- Hallen har plads til cirka 3.000 besøgende - heraf 1.900 siddepladser og resten ståpladser
- Indrettet med bordopstilling, er der plads til 750 personer på gulvet
- Den er indrettet uden generende søjler, så der er frit udsyn for alle
I Hal A er der oplagt mulighed for at indrette en del af areanen til et auditorium – præcist tilpasset antal deltagere (typisk fra 100 – 1000.)
Vi kan indrette og opdele lokalet, så det passer specifikt til det antal deltagere, der er behov for ved det enkelte arrangement. Den del af hallen der eventuelt ikke er behov for, afskærmer vi med rumdelere, så man oplevelsen af et rigtigt auditoriemiljø.
Siden Hal B blev opført i 1972 har den været brugt i forbindelse med møder, konferencer, fester og lignende arrangementer.
Fakta om Hal B
- Hallen er indrettet som en traditionel sportshal uden tribuner.
- Den har plads til 300 stående gæster omkring banen.
- Indrettet med bordopstilling er der plads til cirka 850 personer. Samtidig er der plads til en mindre scene ved denne opstilling.
I Loungen er der plads til op til 60 personer ved bordopstilling i række/stole ved begge sider.
Vi kan tilbyde AV projektor, whiteboard og internet i lokalet.
Er din forening godkendt under folkeoplysningsloven, kan I få lov til at låne lokalet - primært i forbindelse med idrætsarrangementer i hallerne.
Er din forening ikke godkendt, har I stadig mulighed for at leje mødelokalet.
Find priser og mere information om hvordan du booker et mødelokale på Silkeborg Kommunes hjemmeside:
Grupperum med plads til 6 personer. Kontakt Bjerringbro-Silkeborg Håndbold for nærmere aftale.
Vi kan opdele en del af vores café og tilpasse den efter behov.
Der er plads til op til 150 personer ved almindelig bordopstilling.