Om JYSK arena og Silkeborg

JYSK arena er en del af Søholt Idrætspark - et dynamisk og spændende idrætsområde i rivende udvikling. Ud over en nylig udvidelse af JYSK arena er der projekter som "Nyt Stadion" og "Projekt overdækningen" i støbeskeen for området.

Musiker fra Riverboat Jazz Festival

Om JYSK arena

JYSK arena er hjemmebane for Bjerringbro-Silkeborgs håndboldherrer - men vi er også meget mere end det. Arenaen har gennem tiden været vært for debatter, koncerter, foredrag, julefrokoster og meget mere - sågar udstilling for modelflyvning.

For nylig har arenaen gennemgået en større ombygning og udvidelse. I den forbindelse blev der lavet:

  • Skybokse
  • Nyt sponsorlokale (BoConcept Lounge)
  • Udvidelse af hallen
  • Nye facader
  • Nye gulve og tribuner
  • Nye storskærme og meget mere 

Mere om JYSK arena

Om Søholt Idrætspark

Området Søholt Idrætspark rummer faciliteter til flere forskellige sportsklubber.

Idrætsforeninger som Silkeborg Fodboldklub SIF, Silkeborg KFUM, Silkeborg Tennisklub, Silkeborg Atletikklub og mange flere har hjemsted i Søholt Idrætspark.

Om Silkeborg

"S som i Silkeborg. Silkeborg er smukke søer, skiftende scenerier, store skovområder, sjældne samlinger, spændende specialiteter, storslåede sejlture, sjove sportsaktiviteter, skønne sanseoplevelser og stemningsfyldte stunder.", skriver TurismeSilkeborg. 

Hvis du er blevet nysgerrig efter at vide mere om, hvad du kan opleve i Silkeborg og Søhøjlandet, så besøg TurismeSilkeborgs hjemmeside:

TurismeSilkeborg

Hvis du har brug for hotelovernatninger eller andre tilbud, mens du er i Silkeborg, skaber vi gerne kontakten. Vi kender byen og hjælper gerne med at finde de løsninger, der passer dig bedst.